Lad os få terror i Danmark!

Ja måske en lidt barsk overskrift, men ikke desto mindre er det den første tanke der rammer mig, når mennesker puster sådan til ilden, som Inger Støjberg gør. Vurder selv! Hvor mange af Jer, kan holde med hende i, at det er en god idé at smække dette opslag op?inger-og-mohammad

 

Én gang før, har Danmark været udsat for trusler i forbindelse med disse tegninger. Er vores ytringsfrihed virkelig så meget værd, at vi ønsker at løbe den risiko igen? Næste gang forbliver det måske ikke “bare” ved truslen?

Og hvad er det der gør, at folk har BEHOV for at være så stædige og dumdristige? Og endnu værre: hvorfor skal man træde på folk, der har en anden religion? Det er jo altså ikke alle, der hopper med på terror-bølgen og springer bomber i tide og utide. Der findes faktisk ganske almindelige mennesker OGSÅ blandt muslimer! Jeg bliver så tosset og rasende over, at vi da for fanden ikke bare kan behandle hinanden ordenligt!

 

22070488_870758203082619_1449154455_o

/Nanadi

Så tag dog ansvar, forældre!!!

http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-09-25-flere-biler-braendt-af-soendag-aften-personer-set-loebe

 

HVAD ER DET DET SKAL TIL FOR? Hvorfor er det, at nogle folk synes, de kan gøre lige det der passer dem? At de føler de bare kan smadre og ødelægge og være pisse ligeglad?! Hvor er forældrene henne i det her? Muligvis har gerningsmanden her en alder, hvor han/hun ikke længere er hjemmeboende, men der må fandme godt nok have været nogle opdragelsesmæssige brister, siden man går ud og laver sådan noget lort som det her.

tumblr_on13qxygei1uauof6o1_500-1Og ja, jeg lægger ansvaret over på forældrene, uanset alder på denne gerningsmand, og gerningsmænd generelt! Selvfølgelig skal man som menneske selv stå til ansvar for alle sine handlinger, men min holdning er, at har man ikke det fornødne med i rygsækken, er det svært! Hvis ikke man har fået “rigtigt og forkert” ind med modermælken, er det svært at tillægge sig den værdi senere hen i livet.

Når jeg kigger på forældre i supermarkeder, på cafeer, i bybilledet generelt, til div. arrangementer i skoler, børnehaver, fritidsklubber mm. er der ALTID tilfælde, hvor jeg må se måbende til, mens forældre udøver overgreb mod deres børn. Ikke fysisk vold, ikke ondskabsfuldheder, i ordets mest kendte forstand, men overgreb i forhold til misforstået kærlighed. Hvis et barn laver noget lort overfor en anden, skal barnet ikke have af vide, at “det var i nok lige gode om”, eller “det kunne den anden heller ikke være bekendt, at han gav igen” osv. For NEJ, ofte var de IKKE lige lige gode om det. Det første barn fik en på kassen, fordi han/hun havde været en LORT over for et andet barn. Og JO, det kunne det andet barn GODT være bekendt, for sådan er det! Laver du lort i den, må du tage konsekvenserne. Og lærer de ikke det fra de er HELT små, vil de vokse op i den tro, at det ALDRIG er deres skyld, og hvis der så er nogen der udøver konsekvenser overfor dem, bliver de SÅ forurettede, at de stryger hjem til mor og senere direkte til advokater eller endda til selvtægt.

Jeg håber, at alle Jer der er forældre eller bliver det en gang, og som læser med her, vil tænke over den måde I opdrager deres børn på. At sige til sit barn: “Nej, det var ikke den andens skyld, det var faktisk DIN skyld, min skat”, eller “Det var ikke ok, jeg vil have du siger undskyld for det du har gjort og jeg vil ikke se eller høre om, at du gør det igen”. Det er i mit hovedet den største kærlighed man kan give og vise sit barn og de bedste værdier man kan give dem med videre i livet.

/Nanadi

Fucking perker…..!

getimage

Nej, ikke rigtig, vel?

Efter 1½ år som lærer på et sprogcenter, kan jeg med hånden på hjerte sige, at af alle de mennesker jeg har været i forbindelse med gennem mit job, har jeg endnu ikke mødt “en fucking perker”! Til gengæld har jeg mødt vanvittig mange skæbner, som jeg kun kan have dyb respekt for. Mennesker med drømme, mennesker med håb. Mennesker som har været lang vej på flugt og som derved viser, at de er mennesker der VIL! Og de er fantastiske! Og jeg ville sådan ønske, at alle Jer der kommer med Jeres latterlige udtalelser og holdninger, ville tilbringe 14 dage på min sidelinje. Gjorde I det, ville mange af Jer HELT sikkert ændre Jeres opfattelse af, hvad det er for nogle mennesker, der er flyttet ind i “vores” land. I ville se, at det er folk der har en ekstrem fed humor, på trods af familie efterladt i f.eks Syrien. I ville opleve vanvittig givende mennesker, som hellere ville give Jer hvad I havde brug for, end selv kræve. I ville møde mennesker, som er så hjælpsomme, at man næsten kan blive helt forlegen og ikke mindst ville I møde mennesker, der, lige som Jer, er MENNESKER!!!

Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan vende ryggen til disse mennesker, og endnu værre: vende sig mod dem. Det går over min forstand, at man kan behandle andre sådan og jeg HADER at være en del af et land, hvor mange af indbyggerene er så smålige og egoistiske. At mennesker flytter til Danmark kan ikke være op til andre at bestemme, for det er ikke vores land!!! Jorden er alles, og at grænserne tilfældigt er havnet der hvor de er, er jo noget fis at gå op i!

Jeg fatter ikke, at vi ikke kan smide alle fordomme af helvede til! Fat nu, at der er ligeså mange idioter blandt arabisk-talende, som der er idioter blandt tyskere, amerikanere, grønlændere, italienere OG danskere! Det har INTET med nationalitet, sprog eller religion at gøre, det har noget at gøre med, at være et ligeglad menneske og dem findes der ved Gud også tusindvis af i Danmark. Bland andet Jer, der mener, at alle de mennesker, hvis pigmentering er anderledes en os blegfede danskeres, er nogle FUCKING PERKERE!

/Nanadi

Længe leve smålighed!

img_5527Nyhederne.tv2.dk skriver i dag om en mor der er MEGET fortørnet over en skrivelse på en eventyrplakat i Legoland. http://nyheder.tv2.dk/2017-09-19-mor-til-fire-maalloes-over-legoland-foraeldet-og-fordummende En plakat, hvor der fortælles om en troldmand, der kan gøre alle kvinderne i hans borg smukke, slanke og unge – vel og mærke: dem der ØNSKER det!

Denne mor mener åbenbart, at Legoland fremstiller det som om, at det er alle kvindes drøm at blive disse ting og synes det er MEGET “fordummende”, som hun skriver, at disse ting står nedskrevet i denne tid, hvor børn burde kunne vælge frit hvad de drømmer om. Men hun må have fået noget galt i halsen, for der står jo NETOP, at den magiske trylledrik ville kunne bruges “til de kvinder der drømmer om det” Hvordan i al verden kan man hidse sig op over sådan noget? Det er en FORLYSTELSESPARK! DET ER ET EVENTYR! Det er leg, for fanden, ligesom at alle prinsesser er smukke og alle prinser lækre hug, Askepot har en lille fin fod og Jasmin har en tiger som kæledyr i Aladin! Slap dog af! Jeg kunne forstå hvis hun, som jeg, havde været i Las Vegas’ “forlystelsespark” og havde set hjemløse, fuldstændig ruinerede mennesker ligge under skilte der glimter af guld, som reklamerer med, at du kan få alle dine drømme opfyldt i Las Vegas. Se dét ville være noget at skrive hjem om! Men en fantasi-troldmand der kan lave trylledrik til de kvinder på borgen der ØNSKER det? Arhh, så har man vist mindre end lidt at gå op i og skulle måske se lidt mere på verden UDENFOR Legoland!

/Nanadi

Modstandsmand!

  1. I går var på mange måder en dag, hvor minder, sorg og en reminder om det der er vigtigt, blev sparket lige ind i hovedet på mig.

En gammel dame, Karen, ville være blevet 100 år til februar, døde den anden dag og i går var der begravelse for hende. Hun var min farfars søster, og både da jeg fik af vide at hun var død, og da vi tog afsted til kirken, var jeg fuldstændig rolig og cool. Hendes tilstedeværelse i mit liv har ikke været den største – derfor føltes tabet heller ikke overvældende. Men da første salme så skulle synges, væltede det hele. Sangen: “Dejlig er Jorden” blev også sunget til min farmors begravelse for år tilbage, og den har været forfærdelig at synge lige siden! Men siddende der i kirken, ved siden af kisten med min farfars søster, fik mit hjerte til at knuge sig fuldstændig sammen og tårerne begyndte at, ikke bare trille, men vælte ned af mine kinder. Og jeg følte mig simpelthen så flov! Oppe på de forreste rækker, sad børn, børnebørn og oldebørn og deres sorg var ikke til at tage fejl af, og også velbegrundet. Min sorg derimod, var ikke for Karen, men for min farmor og især for min farfar. For lige der, midt under “Dejlig er Jorden” kom der en tomhed og en ensomhed, som jeg ikke før har mærket, hverken da min farfar og siden min farmor, døde. Og jeg vidste, lige dér, hvorfor! Fordi Karen stadig havde været der – godt nok på afstand – og har ubevidst givet mig en følelse af, at min farfar stadig var der, gennem hende. Nu hvor hendes liv også var slut, føltes det først dér som om, at jeg havde mistet mig farfar. Det slog så hårdt og gjorde så vanvittig ondt, fordi det har været en ubevidst fortrængning i mange år.

Min farfar har altid været min helt! Han var sjov, hyggelig, autoritær, alvorlig, hemmelighedsfuld og en mand med stor karisma og respekt omkring sig. Men grunden til hans helte-status hos mig er, at han under 2. Verdenskrig var aktiv modstandsmand. Ham og hans gruppe virkede fra Rydhave skov, ved Holstebro, og samlede containere med våben op, pakkede dem om og kørte dem afsted. Han har aldrig fortalt meget om den tid, men vi vidste det! Én ting viste han dog os børnebørn: Et stykke af en gammel jernbaneskinne han havde gemt. Sammen med den, lå også en lille pakke med noget gammelt krudt. Han tog os børnebørn med ud i carporten, hvor han viste og fortalte og endte med at antænde lidt af krudtet. Det var en stor dag, for som sagt fortalte han ellers aldrig noget om den tid. På hans gamle dage, efter han blev dement, begyndte han dog alligevel at fortælle små ting fra den gang, men det var ikke meget… Jeg ville have givet ALT for at høre ham fortælle om hans medvirken! Men tanken om, at han har sat livet på spil for Danmarks og for sin families skyld, har givet mig et billede af ham, som verdens sejeste og mest fantastiske mand! Derfor var sorgen stor i går, da jeg følte at jeg havde mistet ham – igen!

/Nanadi