Et spind af tid og minder

Tid er på en eller anden måde rammen om alt ting. Det er altid den vi vender tilbage til, forholder os til, og holder fast i. Og tiden der var, er også der hvor minderne sidder fast,- som i et edderkoppespind, hvor alt sætter sig. Jo længere tid gået, jo større spind. Jo større spind, jo flere minder.
 Som i alle andre spind, samles forskellige ting. Både det man kan bruge, og det man ikke synes man kan bruge til noget. Men fælles er at det fanges ind og bliver en indviklet del af spindet – tiden.
 Og når så det er gået en hvis tid, gør man op hvor meget og hvad der egentlig er blevet fanget. I mit spind røg der engang en KÆMPE “flue” i.
 For mange flere år siden end jeg egentlig har helt styr på – mange tråde er det ihvertfald – fangede mit spind et menneske, som siden da har siddet uhjælpeligt fast. En overgang formåede hun at rive sig lidt løs og kravlede ud i det aller yderst af spindet, men jeg fangede hende heldigvis ind igen før hun forsvandt. 
I dag er, i forhold til det, ingen særlig mærkedag, men fordi hun har fødselsdag, kan jeg alligevel ikke lade være med, at tælle de tråde der vikler os sammen, i et kæmpe net af minder, fælles glæder, fælles sorger og fælles oplevelser.
 Uden dig Ditte, havde mit spind været tomt og jeg havde måtte gå “sulten” i seng hver aften!

Tak for dig og fordi du fandt vej til mit edderkoppespind – fordi du blev en del af min tid.

/Nanadi