Hvalen er landet….

En kæmpe stor hval er flyttet ind i min stue. Den mest fantastiske fyr, der er på sightseeing i noget der minder om en amerikansk storby!img_5447

For et par måneder siden, havde en af mine facebookvenner delt et billede af et maleri. Jeg klikkede ind for at se det, og fulgte linket for at se alle malerens billeder ( https://www.facebook.com/search/top/?q=bredahl%20art ). Jeg blev fuldstændig væltet bagover – både at de vilde farver han bruger, men også af hans sindsyge evner. Fyren er kun et par og tyve og hverken går eller har gået, på nogen form kunstskole. ‘Han maler bare fordi han simpelthen ikke kan lade være!’

Jeg fik overtalt hele familien til at tage til Silkeborg for at se hans malerier og især for at se “Suburban whale” i virkeligheden. Og virkeligheden var KUN bedre! Alle hans malerier stod hos hans mor, da han ikke selv har plads, grundet størrelsen på mange af dem. Flere er ENORME og ville fylde hele væggen i et kæmpe hus! Men hvalen var alligevel noget HELT særligt! Derfor gik der heller ikke mange minutter før vi havde sagt “ja tak, vi køber!” Og købt blev det. Det har indtil i går stået hos Jakob, for størrelsen gjorde, at vi ikke kunne have det med hjem med det samme. Og for hytten hvor har jeg glædet mig til at få det hjem og få det op! Nu er det her!img_5448 img_5450

 

[wpsocialite]

 

/Nanadi

Træk lidt håb…

 

Englekort

Englekort

For mange år siden, havde jeg en rigtig god veninde, som var både til det alternative og det spirituelle. I hendes hjem stod der en skål, altid indefor synsvidde, som indeholdt en lille bunke kort med bagsiden opad. Meningen var, at man trak et kort, og det kort man trak havde en lille besked på. Efter sigende var det sådan, at beskeden var meget nøje valgt til en – og altså ikke tilfældig, som man ellers nok ville synes. Teksten var det, man havde brug for at høre, lige i det øjeblik kortet blev trukket. Jeg trak ALTID et kort, når jeg var hjemmehos hende, for jeg syntes det var så fint. Opløftende, tankevækkende og håbefuldt.

Glæden var derfor stor, da jeg så i Netto-avisen, at de havde kortene! De blev straks købt og det første kort er allerede trukket:

Døm ikke dig selv, og eller andre!

Vel egentlig meget sigende og passende med tanke på denne blog…

/Nanadi

Et spind af tid og minder

img_5396

Tid er på en eller anden måde rammen om alt ting. Det er altid den vi vender tilbage til, forholder os til, og holder fast i. Og tiden der var, er også der hvor minderne sidder fast,- som i et edderkoppespind, hvor alt sætter sig. Jo længere tid gået, jo større spind. Jo større spind, jo flere minder.
 Som i alle andre spind, samles forskellige ting. Både det man kan bruge, og det man ikke synes man kan bruge til noget. Men fælles er at det fanges ind og bliver en indviklet del af spindet – tiden.
 Og når så det er gået en hvis tid, gør man op hvor meget og hvad der egentlig er blevet fanget. I mit spind røg der engang en KÆMPE “flue” i.
 For mange flere år siden end jeg egentlig har helt styr på – mange tråde er det ihvertfald – fangede mit spind et menneske, som siden da har siddet uhjælpeligt fast. En overgang formåede hun at rive sig lidt løs og kravlede ud i det aller yderst af spindet, men jeg fangede hende heldigvis ind igen før hun forsvandt. 
I dag er, i forhold til det, ingen særlig mærkedag, men fordi hun har fødselsdag, kan jeg alligevel ikke lade være med, at tælle de tråde der vikler os sammen, i et kæmpe net af minder, fælles glæder, fælles sorger og fælles oplevelser.
 Uden dig Ditte, havde mit spind været tomt og jeg havde måtte gå “sulten” i seng hver aften!

Tak for dig og fordi du fandt vej til mit edderkoppespind – fordi du blev en del af min tid.

/Nanadi