Min ulykkelige helt!

Situationen og den lukkede verden i Nordkorea har i mange år pirret til både min nysgerrighed og retfærdighedssans. Da en kollega på et tidspunkt anbefalede bogen “Flugten fra Camp 14” var det dog med blandede følelser at jeg lånte bogen. Jeg glædede mig helt vildt til at få et større indblik i Nordkoreas vanvittige verdenssyn, men følelserne sad også lidt udenpå tøjet, for jeg vidste det var barsk læsning jeg gik i gang med.
Det er nu et lille år siden den blev læst, og først nu har jeg sluppet den så meget, at jeg kan begynde at reflektere over den. Den er så barsk, fordi det er VIRKELIGHED! Virkeligheden for så mange mennesker, som ikke har gjort andet end at blive født. Og det har de ikke engang selv bedt om! Mange fødsler i arbejdslejrene er ofte et resultat af en voldtægt begået af en (eller flere) vagt.

At den sidder så dybt i min, er vel i virkeligheden min fascination at det menneske, bogen fortæller om. En ung mand, som, på trods af alt det forfærdelige han har oplevet, slet ikke burde være i live, men som ikke desto mindre kæmpede sig vej til frihed, langt væk fra Nordkorea.
Hans beskrivelser af sine tanker, er som uendelig smukke, selvom de er så forfærdelige, men at man i alt hans ulykke, forfærdelse, sorg og had, kan skimte hans håb – det er så vanvittigt, at jeg ikke har ord for det.
Han er min helt! 
Og han er den jeg tænker på, når tingene bliver svære for mig. At hvis han kunne have og bevare et håb i hans ulykke, så kan alle.
Læs den! Og har du allerede læst den, så del endelig dine tanker om den med mig!