Så tag dog ansvar, forældre!!!

http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-09-25-flere-biler-braendt-af-soendag-aften-personer-set-loebe

 

HVAD ER DET DET SKAL TIL FOR? Hvorfor er det, at nogle folk synes, de kan gøre lige det der passer dem? At de føler de bare kan smadre og ødelægge og være pisse ligeglad?! Hvor er forældrene henne i det her? Muligvis har gerningsmanden her en alder, hvor han/hun ikke længere er hjemmeboende, men der må fandme godt nok have været nogle opdragelsesmæssige brister, siden man går ud og laver sådan noget lort som det her.

Og ja, jeg lægger ansvaret over på forældrene, uanset alder på denne gerningsmand, og gerningsmænd generelt! Selvfølgelig skal man som menneske selv stå til ansvar for alle sine handlinger, men min holdning er, at har man ikke det fornødne med i rygsækken, er det svært! Hvis ikke man har fået “rigtigt og forkert” ind med modermælken, er det svært at tillægge sig den værdi senere hen i livet.

Når jeg kigger på forældre i supermarkeder, på cafeer, i bybilledet generelt, til div. arrangementer i skoler, børnehaver, fritidsklubber mm. er der ALTID tilfælde, hvor jeg må se måbende til, mens forældre udøver overgreb mod deres børn. Ikke fysisk vold, ikke ondskabsfuldheder, i ordets mest kendte forstand, men overgreb i forhold til misforstået kærlighed. Hvis et barn laver noget lort overfor en anden, skal barnet ikke have af vide, at “det var i nok lige gode om”, eller “det kunne den anden heller ikke være bekendt, at han gav igen” osv. For NEJ, ofte var de IKKE lige lige gode om det. Det første barn fik en på kassen, fordi han/hun havde været en LORT over for et andet barn. Og JO, det kunne det andet barn GODT være bekendt, for sådan er det! Laver du lort i den, må du tage konsekvenserne. Og lærer de ikke det fra de er HELT små, vil de vokse op i den tro, at det ALDRIG er deres skyld, og hvis der så er nogen der udøver konsekvenser overfor dem, bliver de SÅ forurettede, at de stryger hjem til mor og senere direkte til advokater eller endda til selvtægt.

Jeg håber, at alle Jer der er forældre eller bliver det en gang, og som læser med her, vil tænke over den måde I opdrager deres børn på. At sige til sit barn: “Nej, det var ikke den andens skyld, det var faktisk DIN skyld, min skat”, eller “Det var ikke ok, jeg vil have du siger undskyld for det du har gjort og jeg vil ikke se eller høre om, at du gør det igen”. Det er i mit hovedet den største kærlighed man kan give og vise sit barn og de bedste værdier man kan give dem med videre i livet.

/Nanadi